Program Galleri Arrangører Kontakt & logo |
ELRO DAGE 29. august til 7. september 2025. |
Vil du være arrangør? Momsregler Persondatapolitik |
Momsregler Generelt om momspligt Når man sælger en vare eller har indtægter fra arrangementer, som er åbne for offentligheden, kan man som forening være momspligtig, hvis de årlige indtægter overstiger kr. 50.000. Almennyttige foreninger har mulighed for momsfritagelse, selvom omsætningen overstiger kr. 50.000. Det er kun almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.fl, der kan opnå denne momsfritagelse og bl.a. på betingelse af, at momsfritagelsen ikke fremkalder konkurrencefordrejning. Det er et krav, at overskuddet anvendes fuldt ud til foreningens formål. Hvis blot en mindre del af overskuddet bliver anvendt til andet formål er momsfritagelse udelukket. Det er således heller ikke muligt at ”gemme” en del af overskuddet til at dække eventuelle fremtidige underskud af lignende arrangementer. Da mange af ELRO Fondens tilskudsansøgere er foreninger mv. der sædvanligvis ikke er omfattet momspligt, er det vigtigt at have styr på reglerne på dette område, da et arrangement hurtigt kan overstige en omsætning på kr. 50.000 og dermed medføre momspligt. Dette kan medføre øget administration for foreningen og ikke mindst medføre, at skulle afregne moms. Der er mulighed for, at flere foreninger mv. går sammen om et arrangement og opnå momsfritagelse på betingelse af, at alle foreningerne hver for sig opfylder betingelserne for momsfritagelse. Ingen konkurrencefordrejning eller salg af forretningsmæssig karakter Ved vurdering af hvorvidt en forenings aktiviteter kan holdes momsfrie eller ej, lægges der særligt vægt på hvorvidt, der er tale om konkurrenceforvridende aktiviteter eller salg af forretningsmæssig karakter. Hvis foreningens salgspriser svarer til markedspriser vil momsfritagelsen normalt ikke kunne fremkalde konkurrencefordrejning. Foreningen må således ikke bruge momsfritagelsen til at dumpe priserne. Faste åbningstider overfor en bredere kundegruppe kan være med til at indikere, at der er tale om salg af forretningsmæssig karakter. Ingen gevinst for øje For at opnå en momsfritagelse er det et krav, at foreningen eller organisationen ikke drives med gevinst for øje. Mange foreninger drives på frivillig basis og med et almennyttigt formål. For at bibeholde en momsfritagelse er det vigtigt, at den vare eller ydelse foreningen fremadrettet leverer, er i nær tilknytning til medlemmernes interesse og af almennyttig eller almenvelgørende karakter. Det skal således have relevans til foreningens formål og være i overensstemmelse med foreningens vedtægter. Arrangementer Søges der om midler til afholdelse af et arrangement, er man som allerede momsfritaget forening anderledes stillet end de foreninger, der er momspligtige. Står en eller flere momspligtige foreninger bag et arrangement som f.eks. en koncert el. lignende, vil det kræve en ansøgning om momsfritagelse. Betingelserne for momsfritagelse for enkeltstående arrangementer er, at overskuddet alene anvendes til velgørende eller almennyttige formål. Dette skal tages meget bogstaveligt og skal dokumenteres i et særskilt regnskab. For allerede momsfritagede foreninger stiller SKAT ikke krav om særskilte regnskaber på enkeltstående arrangementer, men man skal dog til enhver tid kunne dokumentere, hvad overskuddet anvendes til. Det gælder stadig, at et overskud fuldt ud skal anvendes til foreningens formål. Eksempler ELRO Fonden uddeler midler til mange forskellige formål. Det er derfor vigtigt, at I i det konkrete tilfælde tager stilling til, hvilke momsmæssige konsekvenser anvendelsen af tilskuddet kan få. Herunder er et par eksempler til inspiration. Der er tale om rene eksempler, som på ingen måde ligger til grund for kommende tilskudsbevillinger.
Afslutning Ovenstående er ikke en fuldstændig beskrivelse af momsreglerne, så det kan være relevant at søge individuel vejledning i det enkelte tilfælde. |
|